Commissioning i driftsorganisationer
Sidder du med ansvaret for idriftsætning af ombygnings- eller byggeprojekter eller med commissioningopgaven i din organisation, og vil du blive klogere på, hvordan andre FM-organisationer håndterer commissioningopgaven? Så deltag i dette heldagsseminar.
Flere og flere FM-organisationer, både private og kommunale, får egne commissioningkompetencer, der skal sikre en god og effektiv idriftsættelsesproces. På seminaret vil du få et konkret indblik i forskellige måder at organisere commissioningopgaven på og høre om erfaringer fra en række organisationer, der allerede har commissioning in-house. Oplægsholderne vil fortælle om deres processer, værktøjer og videregive gode råd til om commissioning.
Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne, samt dele egne erfaringer med de øvrige deltagere.
Seminaret er for dig, der arbejder med idriftsættelse af tekniske anlæg, renoverings- eller byggeprojekter.
Du kan forvente følgende på seminaret:
- Indsigt i konkrete erfaringer med organisering og opbygning af intern Cx-organisation
- Indsigt i gode og dårlige erfaringer med intern ledelse af Cx fra fire forskellige FM-organisationer.
- Indsigt i, hvad det kræver af organisationen at styre Cx-processer
- Mulighed for erfaringsudveksling med både oplægsholdere og øvrige deltagere om fordele og ulemper ved at have Cx-processen tæt på
- Mulighed for netværksdannelse med andre FM-ere, der arbejder i krydsfeletet mellem drift og byggeri.
Og når du har deltaget i seminaret, vil du vide mere om:
- Forskellige måder at organisere interne commissioningkompetencer på
- Indblik i, og erfaringer fra, andres organisationers commissioningprocesser
- Indblik i andre organisationers valg af commissioningværktøjer
Arrangementet er åbent for alle medlemmer af DFM, MMF og Konstruktørforeningen, bemærk deltagerbetaling.
Der vil ikke være egentligt undervisning i commissioning, men fokus på erfaringsudveksling og best practise.
Pris: 2.950 DKK ex. moms - kun for medlemmer af DFM, MMF eller Konstruktørforeningen.
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 20. marts 2025 kl. 08:30 til 15:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 18. marts 2025 kl. 16:30
Sted
Favrholm - Novo Nordisk
Roskildevej 58
3400 Hillerød
Arrangør
Dansk Facilities Management
Tlf. +45 2964 4385
dfm@dfm-net.dk
Indlæser