Bæredygtighed er blevet en central del af Facility Management, og FM’ere spiller en nøglerolle i at reducere klimaaftryk, skabe gode rammer for mennesker og sikre en økonomisk ansvarlig drift af bygninger og service.
DFM har udviklet et 2-dages kursus, der giver en grundlæggende introduktion til bæredygtighed i FM. Kurset kombinerer teori, cases og praktiske øvelser, så deltageren får overblik over metoder, værktøjer og lovgivning, og kan omsætte bæredygtighed til handling i hverdagen.
Kurset tager udgangspunkt i DFM’s fire moduler om bæredygtighed i FM:
- Introduktion til bæredygtighed i FM– overblik over miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed i FM samt konkrete metoder til at træffe bæredygtige valg.
- ESG, lovgivning og certificeringer– forstå EU’s krav, certificeringsordninger og FM’s rolle i rapportering og compliance.
- Kommunikation om bæredygtighed– hvordan du skaber engagement, ejerskab og effekt gennem målrettet kommunikation og brugerinvolvering.
- Nøgletal og økonomistyring– hvordan data, driftsbudgetter og -planer bruges til at styre og dokumentere bæredygtighed.
Læs mere om de fire moduler og læringsmaterialet her.
Program
Dag 1 (25. februar) – Moduler 1 og 2
09.00 – Velkomst og præsentation
09.15 – Modul 1: Introduktion til bæredygtighed i FM
10.30 – Pause
10.45 – Modul 1 fortsat
12.00 – Frokost
13.00 – Modul 2: ESG i FM og lovgivning
14.15 – Pause
14.30 – Modul 2 fortsat
15.30 – Opsamling og refleksion
16.00 – Tak for i dag
Dag 2 (5. marts) – Moduler 3 og 4
09.00 – Opsamling fra dag 1
09.15 – Modul 3: Kommunikation om bæredygtighed
10.30 – Pause
10.45 – Modul 3 fortsat
12.00 – Frokost
13.00 – Modul 4: Nøgletal og økonomistyring
14.15 – Pause
14.30 – Modul 4 fortsat
16.00 – Tak for i dag
Målgruppe
Kurset er for ledere og medarbejdere i FM-organisationer, der primært arbejder på det strategisk og taktisk niveau, og som ønsker at styrke bæredygtighedsarbejdet med et solidt fagligt fundament.
Læringsmål for forløbet:
- Forståelse for bæredygtighed i en FM-kontekst
FM’eren får overblik over, hvordan FM kan bidrage til bæredygtig udvikling, herunder miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter.
- Kendskab til centrale metoder, værktøjer og data i praksis
FM’eren får indblik i metoder og standarder til bl.a. planlægning af bæredygtighedstiltag, driftsplaner, -budgetter og -regnskaber.
- Introduktion til ESG og kommunikation
FM’eren introduceres til grundlæggende viden om kommunikation til relevante målgrupper samt til ESG, lovgivning og rapportering.
- Refleksion over egen praksis og potentiale
FM’eren analyserer egen praksis og identificerer muligheder og barrierer for bæredygtighed i sin organisation.
Efter kurset har du:
- En grundlæggende forståelse af bæredygtighed i FM og FM’s bidrag til miljø, sociale forhold og økonomi.
- Kendskab til de vigtigste EU-direktiver, certificeringer og rapporteringskrav.
- Konkrete værktøjer til at kommunikere og forankre bæredygtighed i organisationen.
- Metoder til at koble nøgletal, budgetter og driftsplaner med bæredygtighedsmål.