FM Seminar - Fremtidens arbejdsplads
Fremtidens arbejdsplads handler ikke længere kun om kvadratmeter, indretning og teknologi – men om kultur, tilhørsforhold og menneskers oplevelse af at være en del af noget. Hvordan skaber vi arbejdspladser, hvor mennesker trives, samarbejder og føler sig inkluderet i en tid præget af hybridarbejde, hastig forandring og stigende forventninger til fleksibilitet og mening?
På konferencen Fremtidens arbejdsplads 2026 samler vi forskere, workplace-profiler, FM-ledere og virksomheder til en dag med inspiration, konkrete cases og perspektiver på, hvordan arbejdspladsen udvikler sig netop nu.
Årets tema er kultur – både den kultur, der formes af de fysiske rammer, og den kultur, der opstår gennem ledelse, relationer, teknologi og hverdagspraksis. Vi dykker blandt andet ned i:
- Hvordan man skaber fællesskab og tilhørsforhold i hybride arbejdsliv
- Hvordan arbejdspladsen kan understøtte trivsel, diversitet og inkluderende fællesskaber
- Biofilic design og naturen som aktivt element i arbejdspladsen
- Hvordan AI, data og teknologi påvirker samarbejde, beslutninger og arbejdsoplevelser
- Hvordan virksomheder konkret arbejder med kultur, identitet og workplace experience
Programmet byder på både strategiske perspektiver, ny forskning, praksisnære erfaringer, konkrete virksomhedscases og en paneldebat om arbejdspladsens udvikling og betydning i fremtiden.
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 6. oktober 2026 kl. 09:00 til 16:00
Tilmeldingsfrist Søndag d. 4. oktober 2026 kl. 23:55
Sted
Dansk Arkitektur Center - DAC
Bryghuspladsen 10
1473 København K
Arrangør
Dansk Facilities Management
Tlf. +45 2964 4385
dfm@dfm-net.dk
Indlæser